Naturterapi forløb
Naturterapi er en relativ ny terapeutisk metode, hvor man anvender naturen og udeliv ud fra et terapeutisk afsæt. Interessen for naturen og ikke mindst naturens positive indflydelse på vores krop og psyke er heldigvis stigende, og indenfor videnskaben bliver naturens helende virkning løbende dokumenteret.
Forskning har dokumenteret, at ophold i naturen blandt andet kan reducere symptomer på stress, angst og depression, styrke immunforsvaret, sænke blodtrykket, reducere sygefravær, og forbedre nærvær, humør og selvværd.
På Parkvænget har vi derfor skruet op for naturbaserede aktiviteter, hvor vi beskæftiger os med social, mental og fysisk sundhedsfremme. Vores aktiviteter favner natur, krop, psyke og fællesskab i et samspil, som giver de bedste betingelser for trivsel og sundhed.