Afklaringsforløb for voksne

Bliv afklaret med din nuværende og fremtidige situation

Hos Parkvænget i Glostrup tilbyder vi et afklaringsforløb, der kan give borgerne mulighed for at blive afklaret med deres nuværende såvel som fremtidige situation. Vores afklaringsforløb henvender sig primært til borgere fra vores eget nærområde samt København og andre omkringliggende områder og det øvrige Sjælland.

Vores forskellige tilbud

Vi er et socialpsykiatrisk botilbud, og der er derfor mulighed for at få plads i en af vores 58 boliger, såfremt man er visiteret af kommunen. Derudover tilbyder vi også beskyttet beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, ligesom vi hjælper voksne borgere med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af:

  • ​Virksomhedspraktik
  • Løntilskud
  • Fleksjob

Prøv kræfter med arbejdsmarkedet

Virksomhedspraktik kan for eksempel være en rigtig god vej ind på arbejdsmarkedet, da der er tale om et afklaringsforløb, hvor borgerne har mulighed for at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet og samtidig blive klogere på, hvor mange timer vedkommende kan arbejde, og om der er behov for nogle særlige skånehensyn fremadrettet.

Kontakt os og hør mere om vores afklaringsforløb

Kunne du tænke dig at høre mere om vores afklaringsforløb, eller har du nogle spørgsmål, så er du altid mere end velkommen til at tage kontakt til os. Vi er beliggende i Glostrup, og vi får derfor særligt mange henvendelser fra borgere og sagsbehandlere på Sjælland, herunder blandt andet fra København og andre omkringliggende områder, men vi tager også imod henvendelser fra resten af landet.