Madklub
Parkvænget har en madklub, hvor du har mulighed for at deltage. I madklubben planlægger og laver du selv en menu. Der lægges vægt på alle facetter af det gode måltid.
Selv om du ikke har interesse for madlavning, kan du fokusere på at dække fint bord og skabe stemning med fx lys og nyplukkede blomster. Der deltager altid en ernæringsassistent i madklubben til at give gode råd og vejledning i madlavningens kunst.
Madklubben mødes på faste datoer kl. 15.30 og til ca. 18.30
Kontakt køkkenpersonale hvis du vil deltage i medklubben.
Parkvænget har et lille træningskøkken som du kan bruge sammen med din kontaktperson eller medarbejdere fra køkkenteamet.
Sommerfest
Hvert år holder Parkvænget en sommerfest for pårørende, venner af huset og beboere og medarbejdere. Vi plejer at booke band og madvogne, sådan at vi har tid til at hygge os sammen og tale med de mennesker som vi holder af. Det begynder ofte kl. 15 og slutter hen ad aften omkring kl. 20. Hold øje med invitationer som kommer fra beboerne på Parkvænget.
Julemarked
Hver år afholder Parkvænget et julemarked i den fælles have med boder, band og lækker mad. Her har vi selv stået for salg fra eget værksted, men også inviteret andre til at sælge deres julesager.
Julemarked er for alle pårørende, gæster af huset og beboere og medarbejdere. Vi plejer at tænde op i vores store grille og pynte hyggelig op til jul. Arrangementet begynder gerne kl. 15 og varer til 20.
Traditions-frokoster
Parkvænget holder hvert år en påskefrokost og julefrokost. Der mødes alle medarbejdere og beboere havestuen og spiser sammen ved opdækkede borde. Der er quiz og fællessang til at sætte stemningen. Ofte sidder vi og hygger os sammen og taler om årets gang.
Musik festival
Sølunds festival
Parkvænget deltager gerne hvert år på Sølund Festival. Det er ofte en gruppe på 8-10 personer der planlægger ophold med sommerhus, fællesspisning og musik.
Vi mødes et par gange inden festivallen og planlægger hvem der skal bo sammen og hvordan vi får fordelt opgaverne i mellem os. Det plejer at være rigtig hyggeligt og du behøver ikke blive til den lyse morgen, vi har to biler med så du kan komme tilbage til sommerhuset. når du har behov for det.
Sjællands festival
For dem er ikke har lyst til at tage afsted i flere dage og høre musik, er Sjællands festival en god mulighed for at komme ud og hygge sig med andre. Festivallen afholdes i maj og vi booker en bus og tager afsted sammen og kommer hjem samme dag.