Hverdagsmotion og bevægelse

Hverdagsmotion er for alle

Ligegyldigt hvilken fysisk form du du er i, har Parkvænget et motions- eller aktivitetstilbud til dig. Vi tilbyder et fast ugentligt motionsprogram. Alle aktiviteter er koordineret af medarbejdere i udviklingsteamet.

At bevæge og røre sig​, er et vigtigt og centralt element for både vores fysiske og psykiske trivsel. Udover at det har en sundhedsmæssig betydning for kroppen og helbredet, er motion også med til at styrke vores selvværd, vores selvopfattelse og har ikke mindst stor betydning for vores sociale kontakt til andre.

Når vi laver motionsaktiviteter sammen, har vi det sjovt, bliver en del af et fællesskab og bliver opmærksom på hinanden. Vi er i nuet, og glemmer for en stund de daglige udfordringer. Flere beboere beretter om, stemmer og negative tanker der forsvinder når de er i gang med en fysiskaktivitet, så det er bare om at komme i gang.

Motionsgang- og rum

På Parkvænget har du mulighed for at dyrke motion på motionsgangen og i motionsrummet.

Parkvænget råder over løbebånd, motions- og spinningcykler, en sandsæk og boksetræningsudstyr, samt forskellige mindre træningsredskaber. Der er mulighed for at du kan træne sammen med botilbuddets medarbejdere og/eller på egen hånd.

Individuel træning

Der er mulighed for individuel træning sammen med medarbejderne i aktivitetsteamet.

Svømning

Der er en gruppe som tager i Glostrup svømmehal en gang om ugen. Her er der bl.a. mulighed for vandaerobic, svømme baner, styrketræning i varmtvandsbassinet og meget andet.

Fælles sportsarrangementer

Hvert år deltager Parkvængets beboere og medarbejdere i forskellige sportslige arrangementer. Vi deltager fx i Sct. Hans Løb i Roskilde, hvor der efterfølgende er mulighed for at høre musik og spise frokost sammen.

Ejby Hallen

En gang om ugen tager en gruppen afsted til Ejby Hallen, hvor vi spiller forskellige boldspil og har et samtidigt fokus på motion og socialt samvær. Holdspil vækker mange gode minder fra et tidligere aktivt liv og inspirerer til at komme i gang igen.

Hverdagsmotion og de positive effekter

Idrætskonsulent arbejder på at få motion ind i hverdagen som en del af livet. Der arbejdes ud fra 5 faktorer, der alle støtter trivsel og mestring.

5 vigtige faktorer:

Den sociale faktor

Den emotionelle faktor

Den kognitive faktor

Den fysiske faktor

Den sansemotoriske faktor​