Sundhedsfaglig dokumentation
Personalet på Parkvænget, bruger dokumentationssystemet CURA til den sundhedsfaglige dokumentation. Som kontaktperson laves der i samarbejde med beboeren, blandt andet en helhedsvurdering af beboerens sundhedstilstand. Den tager udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder, og evalueres sammen med beboeren løbende hen over året. Hver 3 måned laver kontaktpersonen og Parkvængets sundhedsfaglige team, en kvalitetssikring af problemområderne og den dokumentation der oprettet er under hvert problemområde.
De 12 sygeplejefaglige områder dækker fx over:
- beboerens funktionsniveau
- beboerens fysiske formåen
- problemer med hud og slimhinder
- beboerens kommunikation
- beboerens psykosociale forhold
- respiration og cirkulation
- seksualitet
- smerter og sanseindtryk
- søvn og hvile
- viden og udvikling
- udskillelse af affaldsstoffer
Medarbejderne er forpligtet til undersøge hvordan tilstanden er hos den enkelte beboer og dokumentere hvis der er afvigelser.
Instrukser på sundhedsområdet
Personalet på Parkvænget arbejder desuden efter en række sundhedsfaglige instrukser, som beskriver hvordan de sundhedsfaglige opgaver skal udføres. Disse instrukser er med til at højne beboernes patientsikkerhed, samt at sikre at alle medarbejdere på Parkvænget arbejder og dokumenterer efter Sundhedslovens retningslinjer.