Faglige tilgange og metoder

For medarbejderne på Parkvænget er faglige tilgange og metoder en måde, at skabe refleksion over praksis. Tilbagevendende dialoger omkring forskellige faglige tilgange er et prioriteret indsatsområde for både ledelse og medarbejdere. 
Parkvængets udviklingsteam har i samarbejde med Parkvængets ledelse arbejdet på at tydeliggøre og forankre udvalgte tilgange og metoder i huset.

Indsatsområdet er kommet til udtryk i praksis på tre forskellige måder:
· dels via teoretiske oplæg på fælles personalemøder,
· dels via en metodehåndbog til medarbejderne og
· dels via etablering en intern uddannelse til enhedsmedarbejdere
Faglige indspark
På Parkvængets fælles personalemøder i 2015 og 2016 har aktivitets- og udviklingsteamet lavet faglige indspark i form af oplæg med udgangspunkt i Parkvængets værdigrundlag. De teoretiske oplæg har været kombineret med praksisnære øvelser og det har været prioritet at, der har været tid til refleksion.

Efter hvert faglige indspark har enhedsmedarbejderne arbejdet videre med undersøgende spørgsmål i deres team. Spørgsmålene har lagt op til refleksion over, hvordan teori, metoder og værdier, kan omsættes til konkret praksis.

Der er blevet samlet op på medarbejdernes refleksioner og samtaler på fælles personalemøder, og væsentlige pointer er skrevet ind i Parkvængets metodehåndbog.

Metodehåndbog
Parkvængets metodehåndbog er udarbejdet af Parkvængets udviklingskonsulent. Det konkrete indhold i metodehåndbogen, er skabt i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

Metodehåndbogen tager udgangspunkt i Parkvængets værdigrundlag. Metodehåndbogen er et dynamisk dokument, der kontinuerligt arbejdes med, sådan at relevante teorier og metoder kan tilføjes. 

Metodehåndbogen er tænkt som en inspiration til Parkvængets medarbejdere i forhold til refleksion omkring det daglige arbejde. Hvert afsnit i håndbogen beskriver kort en teoretisk tilgang - og tilhørende metodiske begreber. 

I håndbogen kan der findes det blandt andet information om: 
  • Opbygning af metodehåndbogen
  • Formål med metodehåndbogen
  • Ambitionen med metodehåndbogen
  • Samarbejdet omkring metodehåndbogen
  • Didaktiske overvejelser
  • Faglighed og professionelle relationer
  • Valid viden i socialt arbejde
  • Recoveryunderstøttende praksis, herunder begreberne personlig-, social- og fuldstændig recovery
  • Systemisk tænkning, eksempler på udvalgte nøglebegreber
  • Domæneteori, herunder produktions- personligt- og refleksions domæner
  • Åben dialog, herunder netværksmøder
  • Narrativ teori, herunder eksternalisering og positionskort
  • Anerkendende teori, herunder anerkendende udforskning og undersøgende spørgsmål
Du kan læse den samlede metodehåndbog som PDF her

Parkvængets interne uddannelse i teoretisk praksis
Parkvængets interne uddannelse blev udviklet i 2016 af Parkvænges udviklingskonsulent og psykolog. Til projektet har der været knyttet en styregruppe bestående af medarbejdere, lederteam og udviklingsteam.

Uddannelsen forløber over 3 til 4 år, hvor der sendes hold á 12 medarbejdere afsted hvert år. 

Du kan læse mere om Parkvængets interne uddannelse i teoretisk praksis her.
Cookies
Denne hjemmeside
anvender cookies. Disse
bruges til trafikmåling og
besøgsstatistik.

Hvis du klikker videre på hjemmesiden,
accepterer du samtidig
vores brug af cookies.

Læs mere
Parkvænget, Byparkvej 87, 2600 Glostrup, Tlf. 45 11 70 65