Boliger

På hver enhed er der 14 boliger, så der er rig mulighed for at vælge et socialt liv.

Boligerne på Parkvænget er alle ens. De er 22 m2 med eget bad og toilet. Boligen er istandsat, når du flytter ind, så du skal ikke tænke på at male eller gøre rent i første omgang.

Pedellerne kan hjælpe med praktiske gøremål, fx at sætte lamper og billeder op, men du skal selv sørge for at gøre boligen personlig, fx ved at indrette boligen med egne møbler.

På Parkvænget har vi ikke mulighed at du kan medbringe husdyr. Dette blandt andet af hensyn til andre beboere eller personale.

Der må ikke ryges i fællesarealerne på Parkvænget. Parkvænget følger Glostrup Kommunes rygepolitik og derfor er det kun muligt at ryge i egen bolig og på Parkvængets matrikel fx haven eller rygeskur.​

Faste udgifter i Parkvænget:

Boligafgift: 3.500,00 Kr. (kan variere ift. indkomstforhold)

  • El: 744,00 Kr.
  • Varme: 628,00 Kr.

Du betaler husleje og medicin over PBS, hvor medarbejderne hjælper dig med tilmelding til betalingssystem.

Mulighed for at vælge forskellige ydelser

  • Kostordning: 2.835,00 Kr.
  • Vaskeri, vaskemidler, rengøringsartikler: 284,00 Kr.
  • Indbo- og ansvarsforsikring: 26,50 kr.
  • Institutionsvask: 213,00 Kr.
  • Internet: Beboeren har mulighed til at bestille internet til egen bolig og Boxer TV.

Der er mulighed for at søge om nedsat licens, medarbejderne kan hjælpe med ansøgningen.

Der er ikke internetforbindelse i boligerne, men alle beboere kan bruge Parkvængets fællescomputer der er placeret på enheden Øst Første.

Inden du flytter ind

Parkvængets medarbejdere er ansat til at samarbejde med dig omkring personlige behov og ønsker. Før indflytning har alle beboere en indflytningssamtale, hvor du og en medarbejder afklarer, hvilken hjælp du har brug for og kan forvente at modtage.