Recovery - at komme sig

Recovery betyder at komme sig og få det bedre. Det er en personlig proces for det enkelte menneske.

”Recovery er en proces, en måde at leve på, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer på. Det er ikke en fuldstændig lineær proces. Nogle gange er vores kurs uberegnelig, og vi snubler, glider tilbage, omgrupperer og begynder igen….Det afgørende er at møde de udfordringer, handicappet sætter, og at genetablere en ny og værdifuld følelse af integritet, håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund, som man kan give sit betydningsfulde bidrag til.”
Deegan, 1998 (oversat af Pernille Jensen, 2008)

Recovery – at komme sig

Recovery er ikke en bestemt behandlingstilgang eller en professionel metode. Begrebet er opstået fordi mennesker kommer sig fra alvorlige psykiatriske diagnoser, og fordi der er evidens for, at psykiske lidelser ikke er kroniske. Det er også muligt at komme sig, personligt, socialt eller fuldstændig.

At lave en social indsats, der er recoveryorienteret, er ikke enkelt. Det er et samarbejde mellem dig, dit personlige og professionelt netværk, og samfundsmæssige faktorer. Det betyder at du skal gøre en indsats, at medarbejderne skal gøre en indsats og din familie skal gøre en indsats for at støtte dig.

Hvad kan fremme recovery?

At du har håb og viden om, at det er muligt at komme sig fra en alvorlig psykisk lidelse
At du får mulighed for selvbestemmelse og retten til at tage vigtige beslutninger i eget liv
At andre lytter og tager dine levede erfaringer alvorligt
At du fokuserer på mestring af hverdagslivet
At du evner at bevare og vedholde kontakt til nære relationer
At du har adgang til materielle ressourcer
At du er inkluderet i samfundet og fx har et arbejde eller fritidsinteresser

Recovery – fokus på den enkelte

De personlige faktorer handler om, at du bliver ved med at kunne holde processens kompleksitet ud. Der er ikke altid garanti for succes, og ofte må du lære nyt, blive klogere og ændre kurs mange gange undervejs i din vej på at få det bedre.

Husk der er mange måder at komme sig på! Du kan både komme dig personligt, socialt eller fuldstændig.

På Parkvænget er det blandt andet medarbejdernes opgave, at støtte og hjælpe dig med at finde din vej til bedring.

Recovery – fokus på relationer

Vedholdende og langvarig kontakt til f.eks. pårørende, venner eller professionelle er en vigtig relationel faktor. Det er altafgørende at bevare eller opbygge nære relationer til andre. Når du er i krise så prøv at huske at du ikke forbliver ikke i krise, men vender tilbage til hverdagen og dagligdagens aktiviteter.

I Parkvænget er der fokus på mestringen af hverdagslivet. Medarbejderne hjælper med at sætte ord på og dokumentere dine små sejre. Hvert skridt tæller. Du og medarbejdere arbejder sammen om at bevare troen på at komme sig. Øvelsen består i at blive ved, holde fast og holde ud.

Recovery – fokus på inklusion

At du selv, og de mennesker du omgås, har betydning for at få det bedre, er nærmest indlysende. Adgangen til bolig, arbejdsmarked og forskellige økonomiske ydelser har også en betydning i forhold til komme sig. At blive taget ud af sin kontekst og sin kendte hverdag kan være svært, at komme tilbage til hverdagslivet kræver hårdt arbejde og mulighed for inklusion.

På Parkvænget samarbejder du og medarbejdere om at få dig tilbage i lokalsamfundet og bliv en aktiv del af det igen. Det kan handle om at få et arbejde, bruge kommunens faciliteter og skabe relationer til personer udenfor Parkvænget.

Fuldstændig recovery:

At personen ikke fremviser nogen symptomer på sin tidligere diagnose, ikke modtager nogen form for behandling eller støtte og lever et almindeligt socialt liv.

Social recovery:

At personen ganske vist stadig kan opvise visse symptomer, men at disse ikke udgør nogen forhindring for ham/hende. Der kan også forekomme visse former for behandling og støtte. Der må dog ikke være tale om indlæggelse på et psykiatrisk hospital i løbet af de seneste to år. Og personen må også leve et almindeligt liv.

Personlig recovery:

Recovery er en proces, en måde at leve på, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer på. Det er ikke en fuldstændig lineær proces. Nogen gange er vores kurs uberegnelig, og vi snubler, glider tilbage, omgrupperer og begynder igen.... Det afgørende er at møde de udfordringer, handicappet sætter, og at genetablerer en ny og værdifuld følelse af integritet og formål, både inden for og ud over handicappets begrænsninger; håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund, som man kan give sit betydningsfulde bidrag til.